Hvad er psykoterapi? 

På Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside er psykoterapi beskrevet som "en fællesbetegnelse af forskellige kliniske behandlingsmetoder, der har til formål at hjælpe mennesker med at tackle psykiske og personlige problemer". 

Der er efterhånden forsket en del i psykoterapi og effekten heraf. Forskningen peger på, at psykoterapi virker overfor de fleste psykiske lidelser. Ifølge Carsten René Jørgensen, som er professor på Aarhus universitet, klarer mennesker som modtager psykoterapi sig 80% bedre, end dem som ikke tilbydes psykoterapi. Desuden er psykoterapi ofte mindst lige så effektivt som medicin, og effekten er ofte mere vedvarende end ved medicinsk behandling. Så helt generelt kan man sige, at psykoterapi har god effekt på psykisk mistrivsel og besvær.

 

Til gengæld kan vi ikke sige så meget om, hvorfor psykoterapi virker, altså hvad der er virksomt i terapien. Meget tyder nemlig på at det ikke er metoden som er afgørende for effekten, men at relationen mellem terapeut og klient er den afgørende faktor for, om klienten får udbytte af behandlingen. 

​

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

Helt overordnet kan man sige, at forskellen på en psykoterapeut og en psykolog er, at psykologen har taget en universitetsuddannelse og at titlen psykolog er en beskyttet titel, hvorimod titlen som psykoterapeut ikke er en beskyttet titel i Danmark. Derfor kan det være en fordel at vælge en psykoterapeut MPF, som betyder at psykoterapeuten har en grunduddannelse på bachelor eller kandidatniveau og har gennemgået en 4-årige efteruddannelse med egen terapi og modtager supervision. 

​

Desuden arbejder en psykoterapeut ikke med alvorlig psykisk sygdom, men vil typisk arbejde med lettere psykiske lidelser som stress, angst, depression eller livskriser. En psykolog vil derimod også kunne arbejde med alvorlig psykisk sygdom og de er uddannet til at udrede og stille diagnoser.  

​

Du kan læse mere om forskellen på psykolog og psykoterapeut, samt kravene til en psykoterapeut MPF her.

​

Psykodynamisk og oplevelsesorienteret

Jeg er uddannet i en dynamisk-relationel psykoterapeutisk retning. Det betyder, at mit faglige afsæt tager sit udspring i tilknytningsteori og forskningen herom. 

​

Tilknytningsteori

Fra forskning i spædbørnsudvikling ved vi fra John Bowlby, at det lille barn har behov for forældre eller en anden tryg omsorgsperson, som kan agere "tryg base" og "sikker havn", for at barnet udvikler sig og kan være i verden på en måde, hvor barnet er grundlæggende tryg og nysgerrig på at udforske livet og verdenen. Det trygge barn vil søge trøst i trygge relationer når det slår sig, bliver skræmt eller på anden måde oplever utrygge og overvældende følelser eller situationer. 

Afhængigt af om vi som små har oplevet at have en tilgængelig omsorgsperson, der har mødt os med respons og engagement, eller om vi har oplevet, at vi er blevet afvist og har mødt en fraværende eller upålidelig tilgængelighed hos vores forældre, har vi udviklet et enten trygt eller utrygt tilknytningsmønster. 

Et utrygt mønster kan komme til udtryk ved f.eks., at vi som voksne grundlæggende føler os til besvær, forkert og har svært ved at føle os tilstrækkelige i relationer og fællesskaber. 

Den tryghed, eller mangel på samme, som vi udvikler i de første år af livet, har altså betydning for den måde, vi indgår i relationer på som voksne. Det anslås, at ca. 60% af den danske befolkning har en tryg tilknytning.

Har du udviklet et utrygt mønster, kan man betegne det som "den ømme tå", altså områder i dit liv, hvor du følelsesmæssigt er mere sårbar. Måske har du oplevet, at der i dit barndomshjem ikke blev talt om følelser og du har derfor svært ved at sætte ord på, hvordan du har det i dag. Måske har du oplevet manglende tilgængelighed og respons fra dine forældre på en måde, hvor du følelsesmæssigt ikke er blevet reguleret. Dette kan resultere i at følelser opleves overvældende og, at dit nervesystemet er uroligt/let antændeligt. Vi kan have en tryg tilknytning til én omsorgsperson og en utryg til en anden. Derfor kan vi også som voksne opleve os trygge i nogle relationer og utrygge i andre. 

​

Med årene bliver den omsorg, som vi har fået udefra af de nærmeste omsorgspersoner, til indre arbejdsmodeller i vores hjerne og nervesystem. Det bliver til indarbejdede standarder for, hvordan vi modtager og giver omsorg. Vi genspiller altså den omsorg, eller mangel på samme, som vi selv har fået. Dette sker både i relationen til os selv, og kan ses i vores evne til at vise os selv medfølelse, når noget er svært, eller om vi oplever en indre kritiker der dømmer os når vi fx laver fejl. Det samme gør sig gældende i relationen til vores omgivelser. 

​

Skal vi snakke barndom? 

Hvis du har læst hertil, begynder du måske at overveje, hvorvidt psykoterapi kun handler om, at snakke om din barndom?

Det korte svar på det er: NEJ! 

​

Tilknytning er ikke kun noget, som sker tidligt i livet. Vi lever i og med relationer gennem hele livet. Vi kan derfor godt have oplevet stor utryghed i barndommen, men senere møde en partner som agerer "tryg base" og på den måde udvikle os til at blive trygge senere i livet. På samme måde kan vi have en tryg start på livet og senere i livet møde fællesskaber, partnere eller voldsomme livsomstændigheder, som er nedbrydende for os og på den måde udvikle os i en utryg retning. Samtidig skal man se på tilknytning, som den måde vi agerer på, når vi bliver pressede.

Det er altså her stress kommer ind i billedet. Når vi bliver stressede og pressede agerer vi i højere grad ud fra vores tilknytningsmønster. Det betyder, at det for mange kan være vanskeligt at bevare en moden og voksen position/relation i situationer med svære følelser som fx konflikter. Du kan opleve, at du på en eller anden måde bliver "kuppet" af  svære følelser og efterfølgende kommer til at føle, at din reaktion var barnlig, eller omvendt at du bliver helt tom, ikke føler noget og lukker af.  

​

Man kan derfor sige, at tilknytning handler om, hvordan du har lært at agere i og med dine følelser og i og med dine relationer. Har vi lært at følelser er farlige eller noget vi ikke kan tale om, vil det være i situationer hvor netop dette kommer i spil, at vi vil få det svært. Nogle kan opleve at kroppen reagerer med hjertebanken, uro eller andre tegn på frygt eller utryghed. Dette vil oftest komme til udtryk i relationer, hvor vi har noget på spil. Det betyder, at vi, når vi fx kommer tæt på et andet menneske i et parforhold, kan opleve at relationen trigger nogle følelser, som er svære at håndtere.  

​

Oplevelsesorienteret tilgang

Jeg skrev ovenfor at samtalen hos en psykoterapeut ikke nødvendigvis handler om barndom. Tilgangen i samtalen er nemlig det, som kaldes "den oplevelsesorienterede tilgang". Det betyder, at når du kommer til samtale hos mig, er vores opmærksomhed i samtalen det besvær, som du har i livet her og nu. I nogle tilfælde vil det give mening at trække tråde tilbage til mønstre du har med dig, for at forstå din adfærd. I andre tilfælde er det ikke relevant. 

Desuden har jeg fokus på mentalisering i forståelsen af hvordan vi hensigtsmæssigt indgår i relationer med andre.

​

Mentalisering

Mentalisering har baggrund i neuropsykologi, tilknytningsteori og relationspsykologi. Mentalisering er det vi gør, når vi forsøger at forestille os, hvad der ligger bag adfærden for både os selv og andre. Gennem mentalisering lærer vi vores egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for vores adfærd.

Ved at mentalisere, ser man den andens perspektiv, samtidig med at man holder fast i sig selv.

Vi har alle mentaliseringssvigt, hvor vi har svært ved dels at regulere vores egne følelser og forstå andre menneskers tanker og følelser. I kortere eller længere perioder med stress og belastning kan fokus på at mentalisere i det terapeutiske rum derfor være en hjælp til at forstå reaktioner på tanker og følelser både hos én selv, men også i relationen til andre mennesker. Formålet med at inddrage mentalisering er mere følelsesmæssig stabilitet, færre udsving i frustration og afmagt samt større tilfredshed i dine relationer. 

​

​